Hej!
Velkommen til min hjemmeside, hvor du kan læse om både mig, emner inden for oversættelse og kommunikation, og om hvilke tjenester jeg tilbyder.
Freelance oversætter
Lige siden jeg flyttede til Cypern med min familie tilbage i april 2012 har jeg arbejdet som freelance oversætter, hovedsageligt for en maltetisk oversættervirksomhed ‘All-in translations’, som specialiserer sig i iGaming oversætttelse. Jeg har hovedsageligt arbejdet inden for dette felt, men har også haft fornøjelsen af at oversætte andre emner, så som vilkår og betingelser, sport, alt indhold på hjemmersider, kondomer, soveværelse (senge/træ/tilbehør), klima. Derudover oversatte jeg sidste efterår en hel bog fra dansk til engelsk i samarbejde med en engelsk redaktør (emne: fodbold/Man. United).
Uddannelse
Min baggrund er en kandidat i tysk, international erhvervskommunikation og oversættelse samt en bachelor i engelsk og tysk erhvervssprog. Jeg har igennem flere omgange boet/studeret i hhv. Tyskland (Trier/Berlin), Australien og New Zealand, ligesom jeg er en flittig rejsende, der elsker at lære nye sprog og kulturer at kende. Min seneste udfordring jeg har givet mig i kast med er græsk, men det vil nok tage mig nogle år at mestre, da det er noget anderledes end de latinske sprog.
Sprogkombination
De tjenester jeg tilbyder er oversættelse mellem tysk og dansk, oversættelse mellem engelsk og dansk samt oversættelse mellem tysk og engelsk. Derudover udarbejder jeg også tekster samt læser korrektur på allerede producerede tekster.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på [email protected] for at høre, om jeg kan være dig behjælpelig med en opgave.